Skærmbillede 2014-08-29 kl. 18.51.341.Pels vest  2.Turtleneck top  3.Solbriller  4.Jeans  5.Ballarinaer  6.Ur  7.Neglelak  8.Clutch  9.Blazer

Det er simpelthen så dejligt, at der er lidt sol lige i øjeblikket, så man ikke behøver at trække i det super varme, praktiske tøj endnu, og at man kan vente lidt med at pakke solbriller og ballarinaer væk for i år. Jeg faldt lige over dette billede af Olivia Palermo, hvis outfit efter min mening er helt perfekt til det lune sensommer vejr, som det vidst skulle blive resten af ugen. Jeg har prøvet at genskabe outfittet mere budgetvenligt, det er jo de færreste af os, som har råd til alle de dyre (men lækre) ting, især når man er på SU, som jeg selv er. Jeg er helt vild med kombinationen af pelsvest og blazer, det er stilet, men samtidig casual, da der er tilsat skinny-jeans og ballarinaer. What’s not to like?

Skærmbillede 2014-08-31 kl. 14.26.22

1.Strik  2.Cardigan  3.Halstørklæde  4.Strømper  5.Høretelefoner  6.Gummistøvler  7.Jeans

Så kom regnvejret da lige i tide til studiestart – fedt. Håber vejret viser sig fra en lidt bedre side, så man ikke kommer i skole våd og kold første dag. Håber godt nok også de får styr på togene, så man heller ikke kommer for sent første dag. Håber bare jeg vågner i morgen, og er nogenlunde frisk og at alt flasker sig. Regner i hvert fald med at komme tidligt i seng, så jeg kan få sovet nogenlunde. Jeg har fundet et outfit, som efter min mening passer perfekt til en regnvejrsdag, som det har været i dag. Varme strikstrømper og hunter gummistøvler er et must, tilsat højtaljede jeans, en lækker strik, varm cardigan, et kæmpe oversize strik halstørklæde man kan putte sig lidt i, og sidst men ikke mindst gode høretelefoner, så man kan få humøret op med lidt god musik på farten. Nu må vi se, om det bliver noget lignende jeg ifører mig i morgen, forhåbentlig kommer solen lidt frem, og gummistøvlerne kan udskiftes med solbriller.

Skærmbillede 2014-08-18 kl. 14.24.441.ASOS  2.Maanesten  3.Costummade  4.Ray Ban  5.Pieces  6.ASOS  7.ASOS  8.2nd day  9.Stella Mccartney  10.ASOS

Her er et outfit jeg rigtig gerne ville iføre mig i dag. Jeg synes godt nok, at vejret skiftede hurtigt, det blev lige ti grader koldere og regnfuldt – rigtig efterårsagtigt. Derfor ville jeg ikke have noget imod at pakke mig ind i en lækker hvid strik, ripped jeans, en blød læderjakke og et kæmpe halstørklæde. Dertil ville jeg tilsætte et par støvler med hæl, ray bans, falabellatasken samt en masse flotte guldsmykker, for et lidt mere feminint look. Jeg er gået hen og blevet ret vild med perletendensen. Den kan hurtigt bringe et feminint touch over et ellers lidt råt outfit, hvilket jeg rigtig godt kan lide – så det kommer der helt sikkert mere af fra min side til efteråret.

Skærmbillede 2014-08-15 kl. 19.15.17Skjorte/SoyaConcept  Blazer/h&m  Shorts/Asos  Sko/Nelly  Solbriller/Asos  Ringe/JFR Taske/New Look

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med Kardashian-pigerne, og at jeg elsker at følge med i “keeping up with the Kardashians”. Jeg er især vild med Kourtney og hendes stil, jeg synes altid hun formår at se rigtig fin og chic ud (hvilket de to andre søstre selvfølgelig også gør). Her har jeg fundet et billede af hende i et fint blå-stribet suit, hvor finder man lige sådan et? Synes simpelthen det er så flot! Jeg har jo som sagt en lille ting med striber, og dette er bestemt ingen undtagelse. Man kan både bruge delene hver for sig eller sammen. Man kan dresse det up, ligesom Kourtney med en fin skjorte og lækre stiletter, eller dresse det lidt ned med fine ballarinaer og en hvid t-shirt. Der er uden tvivl rigtig mange muligheder i sådan et sæt.

Det passer også perfekt til vejret lige for tiden, hvor det er blevet en lille smule køligere, men hvis man som mig ikke er helt klar til at droppe de bare ben endnu. Jeg har prøvet at genskabe Kourtney’s outfit på billedet, dog i en lidt mere prisvenlig version, hvor jeg især er helt vild med stiletterne og blazeren.

WOULDN’T MIND

outfit

Skjorte/h&m Solbriller/asos Armbånd/balenciaga Leggings/h&m Sandaler/birkenstock Clutch/balenciaga

Her er et outfit jeg bestemt ikke ville have noget imod at iføre mig i dag, eller måske senere  i dag hvor det ikke er helt så varmt! Jeg har længe haft kig på armbåndene fra Balenciaga, og især det støvede blå synes jeg er super fint her til sommer. Derudover er jeg vild med sammensætningen af nogle rå leggings, en let skjorte samt de obligatoriske Birkenstock sandaler, som altså bare er super lækre at have på her i varmen for ikke at glemme et par oversize cat eye solbriller for at fuldføre looket.