JEWELRY

IMG_1844

 Her om vinteren er jeg virkelig god til bare at hoppe i sorte/mørke outfits fra top til tå, så jeg prøver så vidt muligt at pifte det lidt op med blandt andet smykker. Her ser i nogle af mine favorit smykker lige for tiden. Mit armbånd fra Mulberry hænger på mit håndled stort set hver dag, sammen med ringene fra Julie Sandlau og pieces samt chanti. Derudover er jeg helt vild med mit ur fra Daniel Wellington, som er super til lige at give et outfit lidt ekstra. Overvejer også lidt at købe en ny rem til det, måske i hvid og blå bare, det er nemlig også rigtig fint. I kan se urene inde på deres hjemmeside her, hvor man også kan købe remmene seperat, hvilket altså er ret smart, så får man jo nærmest et helt nyt ur!

Skærmbillede 2014-09-20 kl. 15.25.02
1.Clutch  2.Øreringe  3.Bluse  4.Neglelak  5.Stiletter  6.Jeans

Jeg undskylder for mit fravær på bloggen her den sidste uges tid, men jeg har simpelthen haft alt for meget at se til! Jeg har forsøgt at komme mig ovenpå min sygdom, fået styr på diverse ting til når jeg skal flytte, brugt næsten al min tid på skole, læsning og afleveringer også har jeg forsøgt at få tid til at træne og se nogle venner og veninder – hvilket næsten ikke har været muligt. I dag skal jeg til fødselsdag, også står den på girls night out, derfor en lille inspirationscollage til jer. Jeg gad i hvert fald godt iføre mig ovenstående i aften! Jeg ender af en eller anden årsag altid i sort tøj, når jeg skal i byen, jeg føler mig bedst tilpas i det, også synes jeg også bare at det ser rigtig fint og stilet ud – især når de lidt koldere måneder kommer. Så ja, en lille hyldest til sort tøj herfra, og et ønske om at i må få en rigtig dejlig lørdag aften, ligegyldigt om den skal foregå i sofaen, sengen eller ude i byen.

HOME INSPIRATION

boligBilleder fundet på tumblr

Selvom det er en smule hektisk, at jeg flytter lige om lidt, så glæder jeg mig samtidig ualmindelig meget. Udover at komme tættere på studiet, så glæder jeg mig også rigtig meget til at få indrettet min lejlighed, lige sådan som jeg gerne vil have den. I dag drømmer jeg om lyse, varme rum, enkle silhuetter, stilrene møbler og hyggelige bløde senge og sofaer. Det er let at drømme sig helt væk i hele bolig-verdenen, og jeg har så mange ting jeg gerne vil, at jeg umuligt at få realiseret dem alle.

NEW IN//BLOUSE

Bluse

Så blev det søndag igen igen, og jeg er stadig syg. Sådan rigtig forkølet hvor man nyser hele tiden, næsen løber og øjnene løber i vand – det er simpelthen så irriterende! Har dog alligevel fået læst lidt i dag, og forberedt nogle opgaver til i løbet af ugen. Så jeg har lidt planer om at få slappet lidt af i aften og komme tidligt i seng, så jeg forhåbentlig kan være frisk til i morgen. Har slet ikke tid til at være syg i den kommende uge, så det har bare at gå væk! Jeg tjekkede egentlig bare ind for at vise jer min nye bluse, som jeg har købt på h&m’s hjemmeside. Er ret vild med at den er så enkel foran og i stoffet, og at den så har den dybe ryg, som gør den lidt mere festligt og perfekt til f.eks. en bytur eller fredagsbar -her ville det se super fedt ud med skinnyjeans og høje støvler. Jeg skal til en fødselsdag på lørdag, hvor jeg overvejer at style den med en fin nederdel og flotte smykker, for et endnu mere feminint og festligt look. Den kan i hvert fald bruges på rigtig mange forskellige måder, og det er jo altid godt at have i garderoben. Jeg håber i får nydt jeres søndag en lille smule mere end jeg, og får ladet op til en ny og dejlig uge!

JUMPERS

KNIT1.Oversize Jumper  2.Cutabout Jumper  3.Mohair Jumper  4.Cable Jumper

Jeg har da ligesom sådan cirka alle andre mennesker også formået at blive syg – også endda op til weekenden, hvor jeg havde glædet mig til bare at få slappet lidt af. Dog er det næsten en smule selvforskyldt, da jeg måske har kørt mig selv lidt for hårdt den sidste uge, men det er stadig super irriterende, da jeg virkelig ikke har tid til at være syg. Jeg har tonsvis af lektier, ting jeg skal læse, opgaver der skal laves, og på onsdag er der præcis to uger til, at jeg overtager min lejlighed på frederiksberg. Og selvom jeg glæder mig rigtig meget, så er det altså en smule stressende, at jeg overhovedet ingen møbler eller ting har til at putte ind i den. Jeg har dog været ude og købe en lille smule, blandt andet de dåser jeg tidligere har blogget om, men det hjælper jo ikke når man hverken har spisebord, stole, sofa eller køkkenting. Håber lidt på at der bliver tid til en tur i ikea snart, så jeg kan få lidt mere styr på det. Og håber også at jeg vågner i morgen og er rask, har i hvert fald dopet mig med te hele dagen, droppet træning og fået sovet lidt ekstra, så håber det har givet pote. Det eneste jeg har lyst til i dag er nemlig bare at hoppe i en kæmpe stor, lækker og varm strik, som jeg har fundet nogle varianter af ovenfor, ligge under dynen og se en god film. Så ja, jeg får en rigtig fed lørdag aften kan jeg godt mærke.